Sådan tilbringer du kvalitetstid med børnene i køkkenet

Hvis du har brug for at holde de små beskæftiget, behøver du ikke andet end en sjov madlavningsoplevelse, hvor de kan lære og blive belønnet med noget lækkert. Det kan være sjovt at arbejde sammen hen imod det samme mål, og det kan være en god måde at tilbringe tid sammen med dine børn på.

 

Sprøde cornflakeskager er altid populære. De er lette at lave og et sikkert hit hos børnene! Følg vores enkle opskrift nedenfor og se, hvordan du skal gøre:

Sprøde cornflakeskager

Det skal du bruge til 12-15 kager:

  • 80 g cornflakes
  • 50 g smør
  • 1,5 spiseskefuld lys sirup
  • 100 g mørk chokolade (brækket i små stykker)
  • 15 papirforme

1. Smelt smørret langsomt ved lav varme i en gryde med chokoladen og den lyse sirup.

2. Hæld indholdet af gryden over i en skål med cornflakes. Rør rundt, indtil alle cornflakes er dækket af chokolade.

3. Kom en skefuld af blandingen i hver papirform og sæt dem i køleskabet. Voila!

Sørg for, at alle har forklæde på for at beskytte tøjet. Hvis du skulle blive offer for uønskede chokoladepletter, kan du få råd om at fjerne dem med Vanish Gold Oxi Action Pulver.

Planlæg dit madprojekt i god tid - det kan selv under de bedste betingelser være noget kaotisk at lave mad, så vi anbefaler, at du lægger alle ingredienser og redskaber frem, så du kan holde øje med dit barn og chokoladeskeen! . Hvis du har et mindre barn, som er for lille til at hjælpe med madlavningen, kan han/hun måske sidde i sin høje stol og se på, at I blander, hælder og måler ingredienserne og kan så være med til den sjove, grisede del - dekoreringen!

Vask hænder! Før I går i gang, skal du sørge for, at dine børn har vasket hænder grundigt med sæbe. Hvis dine børn hoster, nyser eller går på toilettet, skal de vaske hænder igen.

Sørg for, at der ikke er skarpe genstande som f.eks. knive i nærheden.

Hold altid øje med børnene, når du laver mad sammen med dem.

Opstil klare regler for brug af komfuret, ovnen og andre køkkenapparater.

Øv jer i at læse opskriften. Det kan hjælpe børnene med matematikken, når I måler ingredienserne og rører dem sammen.

Lad rengøringen efter madlavningen indgå som en del af rutinen!

Alle disse punkter er vigtige, når du laver mad med dine børn. Med dette i baghovedet skal du give dine børn en følelse af kontrol og af at have udrettet noget. Lad dem træffe valg, når det er muligt, og vigtigst af alt, nyd det!